Er influencers nutidens profeter?
Betyder influencers noget for dig? Det gør de for mange mennesker. Diskuter, om de ligefrem er nutidens profeter.
Indholdsfortegnelse
Baggrund
For de mennesker, der levede i oldtidens Israel/Palæstina, spillede profeter en vigtig rolle. Man hørte om dem i ældgamle fortællinger og diskuterede deres forudsigelser. Var man heldig, kunne man selv møde et menneske, der blev anset som profet. I de små støvede byer prædikede de foran deres tilhængere og tilfældigt forbipasserende.
Ordet profet kommer af græsk og betyder "den, der fremsiger eller forudsiger noget". Det Gamle Testamente er en af de kilder, der giver os viden om profeterne i datidens Israel/Palæstina. Det Gamle Testamente fortæller om profeter som personer med en særlig forbindelse til Gud. De spår om fremtiden eller prædiker om, hvad der var rigtigt og forkert. Nogle af de mest kendte er Moses, Esajas og Elias.
I dagens Danmark har de gamle profeter en anden betydning. Men enkeltpersoner, som vi ikke kender privat, kan fortsat have stor indflydelse på vores liv. Et eksempel er de såkaldte influencers, som tusindvis af danskere følger via sociale medier. På daglig basis kan man følge med i, hvad de spiser, hvilket tøj de går i, og hvad de synes om det ene eller andet. Nutidens influencers når ud til mange mennesker og har sikkert flere følgere, end oldtidens profeter havde i deres levetid. Spørgsmålet er, om influencers ligefrem er nutidens profeter?
Læringsmål
- Jeg kan fortælle om profeternes rolle i Det Gamle Testamente.
- Jeg kan diskutere, om influencers er nutidens profeter.
Indgår i aktiviteten
- Videoklip: Hvad er en influencer?
- Videoklip: Ultra tæt på Lakserytteren | Ultra