BETT 2018 – netværksaften på Sir Christopher Hatton

Torsdag den 25. januar 2018 holder vi en gratis netværksaften – og du er inviteret! Kig forbi til lidt faglig inspiration, godt selskab og rigeligt med mad og drikke.

Networking og inspiration i uformelle rammer

Vi glæder os som små børn til for første gang at slå dørene op på Sir Christopher Hatton

I de sidste mange år har vi været på The Swan, men grundet ombygninger har vi måtte kigge os om efter en ny pub. Den er nu fundet, og manner hvor vi glæder os til at vise jer Sir Christopher Hatton!

Pubben ligger kun 20 minutters gang fra hotellet Strand Palace, og vi tør godt love, at det bliver en uforglemmelig netværksaften for dig og dine kollegaer!

Det løber af stablen torsdag den 25. januar kl. 18, og i løbet af aftenen vil der være masser af plads til både netværk og hygge. I pubbens kælder kan du dykke ned i debatter og få faglige indspark.

Digitale myter og muligheder!

I dag anvender danske lærere i gennemsnit flere digitale læremidler end analoge, men hvad betyder den øgede digitalisering for skolen og undervisningen som helhed? Handler fremtidens læremidler i virkeligheden lige så meget om den form, de er skabt i, som det indhold, de behandler? Og hvordan spiller det hele sammen i det fysiske og sociale rum – klasseværelset?

Vær med, når redaktionschef Marie Danø og it-didaktisk konsulent Ann-Birthe Overholt Nicolaisen spiller pingpong med de it-didaktiske myter og muligheder og inviterer jer med ind i en uformel og faglig debat om teknologiens potentialer for en bedre læring. 

Vær sikker på at få en plads

Det er gratis at deltage, men der er et begrænset antal pladser. Så vær sikker på at komme med ved at tilmelde dig i nedenstående formular. Husk at minde dine kollegaer om at gøre det samme.

 

Vi sender en mail med flere praktiske informationer, når vi nærmer os.

Ses vi på Sir Christopher Hatton?