Undervisningsaktiviteter om Skolevalg 2019

8. januar 2019 Sandra Friis Asmussen

Den 13. januar skydes Skolevalg 2019 i gang. Læs med her, og få bud på, hvordan du kan arbejde med skolevalget i undervisningen.

Undervisningsaktiviteter om Skolevalg 2019

  • Klik her, hvis du endnu ikke har abonnement hos Clio og ønsker 30 dages gratis adgang til undervisningsmaterialet i blogindlægget.

Årets demokratiske begivenhed for eleverne

Søndag den 13. januar skydes Skolevalg 2019 i gang for 8.-, 9-. og 10.-klasser i hele landet. Selve valget afholdes torsdag den 31. januar, hvor der på skolerne bliver stillet stemmebokse og valgurner op.

Til valget den 31. januar har eleverne mulighed for at stemme på et af de partier, der stillede op til skolevalget i efteråret 2018. På den måde kan de få en fornemmelse for, hvordan det er at stemme til et rigtigt folketingsvalg.

Styrk elevernes politiske engagement

Når dine elever får stemmeret om et par år, bliver de forhåbentlig ikke hjemme i sofaen, men tager i stedet afsted mod stemmeboksene. Og det kan være netop dig, der har hjulet dem på vej med din undervisning.

I undervisningsmaterialet om skolevalget får eleverne ikke kun kendskab til stemmebokse, ideologier og mærkesager. De lærer også at tage stilling til politiske dilemmaer ved at diskutere med klassekammerater. Det er med til at styrke elevernes engagement og vænne dem til, at de skal begynde at afgive deres stemme, når de bliver 18 år.

Herunder kan du finde et bud på, hvordan du og eleverne kan arbejde med Skolevalg 2019. Aktiviteten "Skolevalg 2019" er tilpasset, så I kan gennemføre den på to ugentlige samfundsfagstimer over de tre uger, skolevalget forløber.

Find undervisningsmateriale til Skolevalg 2019

>> Skolevalg 2019
>> Politikerbesøg – Skolevalg 2019