Krop og motion I
Om forløbet
Går du til dans, fodbold eller måske karate? Har du prøvet at være forpustet og have høj puls efter en løbetur? Og måske været træt i benene dagen efter? Du bruger din krop, når du dyrker motion. Og det er sundt!
Dette forløb handler om bevægeapparatet. Det er alle de dele af kroppen, der skal arbejde sammen, når I dyrker motion.
I forløbet skal I læse og se videoer om de forskellige dele af kroppens bevægeapparat, men I skal også bevæge jer! I skal nemlig undersøge, hvad der får kroppen til at bevæge sig, og hvad der sker med kroppen, når I dyrker motion. I skal også se en film om bevægeapparatet, og undervejs i forløbet skal I producere jeres egne små videodokumentarer om, hvad I har lært.