Tegn og tænk
Brug din kreativitet, og tegn forskellige ting i tomme felter.
Indholdsfortegnelse
Baggrund
Foran dig ligger der et stykke papir. På papiret er der flere tomme firkanter. Hvad kunne du tænke dig at fylde firkanterne ud med? Du tegner måske en gave eller en bog – eller hvorfor ikke en æske chokolade? Og hvis det er tomme cirkler, hvad skal du så tegne? Når du får bestemte former at tegne i, skal din fantasi arbejde på en anden måde, og du må finde på nye og anderledes idéer.
For at gøre det ekstra drilagtigt må du kun tegne firkantede ting i firkanterne og runde ting i cirklerne. Det hele foregår desuden på tid ... Hvor mange firkanter og cirkler tror du, at du kan nå at udfylde?
Klar, parat, tegn!
Læringsmål
- Jeg kan bruge min fantasi til at tegne i firkanter og cirkler.
Indgår i aktiviteten
- Videoklip: Skolernes Innovationsdag – Tegn og tænk.