Er du dansklærer? Så kan funktionel grammatik blive din redning!

Hvis elever får at vide, at deres sprog skal være mere beskrivende, ved de sjældent, hvad man taler om, og de overfører ikke deres erfaringer til næste gang, de skal producere en tekst. Men sådan behøver det altså ikke være! Tænd lyset for dem med funktionel grammatik på Danskfaget.

Funktionel grammatik som en tilgang

Da jeg var læsevejleder, kom jeg rundt i klasserne og tog fat i lige netop den proces, vi gerne vil have, eleverne skal være i: en skriveproces, hvor eleverne skriver udkast og retter til efter respons. Det gjorde jeg med undervisning i den funktionelle grammatik. Det er en betydningsgrammatik, der er optaget af, hvordan sprog skaber mening.

Når eleverne arbejder med en teksttypes sprog gennem funktionel grammatik, bliver de bedre til både at genkende og selv producere teksttypen. Den funktionelle grammatik giver eleverne et redskab til at se på sproget som en funktion med ordgrupper som deltagere, procesord og omstændigheder, der kan flyttes rundt og udvides.

Motiverende og meningsfuld grammatik

Eleverne var rigtig glade for det. De følte et lys gå op for dem. For pludselig var der noget, der gav mening. Sproget havde nu en funktion i en tekst. De kunne både se idéerne med de forskellige ordgrupper og bruge ordgrupperne til at gøre deres tekster bedre.

Grammatikken blev en integreret del i arbejdet med litteratur og skriftlighed i elevernes egne tekster. Det var derfor ikke nødvendigt med den adskilte grammatikundervisning længere. Det gjorde, at eleverne oplevede grammatikken som meningsfuld.

Den funktionelle grammatik stilladserer for eleverne, hvordan de kan arbejde med forskellige procesord, deltagere og omstændigheder og på den måde variere deres sprog.

Prøv det på Danskfaget!

På Danskfaget har vi udviklet undervisningsforløb med udgangspunkt i det funktionelle aspekt af grammatikundervisningen. Det gør det nemt og bekvemt for dig at gå fra den formelle grammatikundervisning til en undervisning i funktionel grammatik.

Forløbene er stilladserede og følger modellen Teaching Learning Cycle, som er en del af genrepædagogikken og en undervisningsmodel, som stilladserer elevers skrivning. I Teaching Learning Cycle er det vigtigt, at læreren viser, hvordan sproget bliver brugt i tekster, der findes i vores hverdag.

Sådan foregår et typisk forløb:

I alle vores forløb går læsning og skrivning hånd i hånd. Eleverne skal først læse om den bestemte teksttype, og derefter skal de lære om den funktionelle grammatik. Det skal de bruge, når de derefter skal læse en eksemplarisk tekst med stilladserede opgaver om opbygning og sprog.

Efterfølgende skal eleverne analysere en teksttype sammen med deres lærer, og til sidst skal de lære at skrive en sammenhængende tekst med afsæt i den viden, de har tilegnet sig i den eksemplariske tekst.

Du kan prøve forløbene her:

Efterfølgende kan I slutte af med evalueringsopgaverne til den fortællende tekst og beskrivende tekst. Dem finder du her:

Kort sagt: Gør sproget til en del af din undervisning med den funktionelle grammatik. Vis eleverne, hvordan de skriver en tekst i en proces, der ikke lader dem alene, men giver dem helt specifikke kriterier for, hvordan deres tekster bliver bedre.

Det lyder som nogle geniale forløb, men jeg har ikke adgang til portalerne!

Hvis du ikke allerede har adgang til vores portaler, er du velkommen til at oprette 30 dages gratis og uforpligtende prøveperiode på portalerne her: