Brydning
Om forløbet
I ligger og tumler, din modstander har et godt holdegreb om dig, og du ligger nederst. Heldigvis er du meget smidig og får dit ben drejet ind imellem jer, og derved vender situationen, så det pludselig er dig, der er øverst. I brydning må man ikke slå eller sparke, men smidighed og balance er derimod vigtigt, hvis man vil vinde en brydekamp.
I forløbet skal I prøve at bryde mod jeres klassekammerater på flere forskellige måder. I skal dyste bryst mod bryst, på ét ben, trække i hinanden og meget mere. I får helt sikkert sved på panden og musklerne sat på en styrkeprøve. Undervejs skal I også samtale om "den gode kamp", og hvad der indikerer en god kamp.