Ungdomskultur med selvvalgt problemstilling
Om forløbet
Nogle unge har sort tøj, hvid makeup og farvet hår, som det ses på billedet ovenfor. De er danske, men inspirationen stammer fra 1970'ernes Storbritannien. Andre unge har hættetrøjer, kasket og posede bukser. Også de er danske, men tøjet, attituden og musikken har rødder i 1970'ernes ghettoer i USA. Punkere, hip hoppere, hippier, BZ'ere, yuppier og swingpjatter - ungdomskulturernes udøvere har mange navne. Gennem historien har de sat deres præg på både mennesker og samfund.
I dette forløb skal I arbejde med ungdomskulturer og deres værdier, udtryk og historiske baggrund. Arbejdsformen efterligner den proces, som I skal igennem, hvis I skal til prøve i historie. Her skal I formulere en problemstilling, finde kilder og lave et produkt, som understøtter faglige pointer i problemstillingen. I forløbets afslutning skal I fremlægge for hinanden.
Find forløbet "Ungdomskultur med selvvalgt problemstilling" på Alineas portal ved at klikke her