De første danskere
Om forløbet
Hvis man skulle give et navn til den tid, vi lever i i dag, kunne vi kalde den den digitale tidsalder. Dette navn fortæller, at computere, internettet, tablets og smartphones er vigtige for folks liv og arbejde. De navne, som forskellige tidsperioder har, fortæller altså noget om, hvordan folk levede i denne periode.
I dette forløb skal I arbejde med tidsperioden jægerstenalderen. Dette navn fortæller, at folk på den tid var jægere, og at sten var et vigtigt materiale for dem i deres hverdag. I skal læse, se film og tale om tidsperioden, og I skal skrive en historisk fortælling og lave et lille teaterstykke om livet i jægerstenalderen. I kommer også til selv at kunne vælge, hvad I vil vide mere om.