Demokrati
Om forløbet
Hele skolen skal ud at rejse. Måske til Lalandia, på skiferie til Norge, eller badeferie i Spanien. Hvem skal bestemme, hvor I skal hen? Skolelederen og lærerne? Alle elever eller måske kun de ældste? Pigerne eller måske elevrådet? Dem, der bestemmer, har magten, men hvem skal bestemme?
I dette forløb skal I arbejde med det danske demokrati. I skal lære, hvad demokrati er, og hvordan det danske demokrati har udviklet sig, siden det blev indført i 1849. I skal blandt andet se på, hvem der har haft ret til at stemme og bestemme gennem perioden, og dermed også hvem der har haft magten. I forløbet skal I arbejde med billeder, tekster og filmklip, og så skal I lave jeres egen film om demokrati.
Alt det skal I bruge til at besvare problemstillingen: Hvordan har det danske demokrati udviklet sig, og hvornår fik vi rigtigt demokrati i Danmark?
Find forløbet "Demokrati" på Alineas portal ved at klikke her