Geologien omkring ikkasøjlerne
Ikkafjorden i det sydlige Grønland er 10 kilometer lang. Den er helt unik, fordi det er det eneste sted i verden, hvor man finder en undersøisk 'skov' af stensøjler af det sjældne mineral ikait.
Vidste du, at ...
et grønlandsk sagn fortæller, at ikkasøjlerne er forsteninger af nogle af de nordboere, der engang boede her? Ifølge sagnet blev nordboerne uvenner med inuitterne i området, og inuitterne jog dem ud på isen i fjorden. Isen brast, og nordboerne druknede. Da det blev forår, kunne inuitterne se nordboerne stå som forsteninger på bunden af fjorden.
Fakta
Ikkasøjlerne
- Søjlerne består af mineralet ikait, der har den kemiske formel CaCO3*6H2O.
- Ikait er stabilt ved højt tryk og temperaturer under 6 °C.
- Ikkasøjlerne findes kun ved Ikkafjorden, der er et område med gamle, udslukte vulkaner.
Geologiske forhold ved ikkafjorden
Omkring fjorden kan man se resterne af udslukte vulkaner. Bjergene er mere end en milliard år gamle, og de er mærket af tidligere tiders jordskælv, vulkanisme og erosion. Det har medført mange sprækker i bjergene. Sprækkerne i bjergene strækker sig fra toppen af bjergene i 500 meters højde ned til bunden af fjorden.
Bjergene er i hovedtræk årsagen til, at ikkasøjlerne findes. Nogle af bjergene består af mineralerne carbonatit og nefelinsyenit. Når nedbøren siver ned igennem de opsprækkede bjergarter, opløser den carbonat fra carbonatitbjergarten og natrium fra nefelinsyenitten. De reagerer med hinanden, og nedbøren, der i bjergenes indre kan betegnes som kildevand, får et indhold af natriumcarbonat (Na2CO3).
Kildevandet
Kildevandet, der også løber i bjergenes sprækker under fjorden, har en meget høj pH-værdi på 10,2. Det betyder, at det er stærkt basisk svarende til et kraftigt rengøringsmiddel.
Når kildevandet trænger op igennem fjordens bund og kommer i kontakt med havvandet, reagerer carbonaten med calcium fra havvandet, og der udfældes ikait.
Stalagmitter
Ikkasøjlerne befinder sig i et område, der er mindre end én kvadratkilometer, og det rummer flere end 800 søjler i tykkelse fra en blyant og op til en meter i diameter. Søjlerne minder mest af alt om de søjler, man ser i en drypstenshule. De er således en slags stalagmitter, der vokser op fra bunden af Ikkafjorden.
Hvis man skærer dem op, ser man, at de er helt hullede. Det er gennem hullerne, at kildevandet siver ud. Søjlerne kan vokse ca. en halv meter om året, og de højeste er 20 meter høje.
Mineralet ikait
Mineralet ikait er sjældent. Den kemiske formel er CaCO3*6H2O, og kemisk hedder det calciumcarbonat-hexahydrat. På almindeligt dansk kunne man kalde det en vandholdig form for kalk.
Ikait er kridhvidt, når det dannes, men ældre dele af søjlerne er farvet af alger. Ikait findes også enkelte andre steder i det arktiske dybhav, hvor trykket er stort, og temperaturen er lav. Der optræder det dog kun som mikroskopiske krystaller.
Klimaet og ikkasøjlerne
Ikait kan kun eksistere ved temperaturer under 6 °C. Derfor er forskere, der ønsker at undersøge søjlerne, ofte nødt til at tage frysere med på deres ekspedition. Samtidig vækker de klimatiske forandringer, der lige nu finder sted på Grønland, bekymring, idet de varmere temperaturer kan betyde, at ikkasøjlerne på et tidspunkt helt forsvinder.