Hjælp landsbyen!
Om forløbet
Fyld din drikkedunk, men lad nu være med at spilde vandet. Sluk for vandhanen, når du er færdig med at bruge den. Vask dine hænder, når du skal til at spise. Vand er meget vigtigt for os alle, og du er ufatteligt heldig. I Danmark kommer der nemlig rent drikkevand ud af din vandhane hver eneste dag. Andre steder er det ikke lige så let at få adgang til rent vand, og det påvirker livet mere, end du regner med.
I forløbet skal I først igennem en fælles introduktion til emnet, derefter igennem faglig viden om emnet, og til sidst skal I fordybe jer i jeres selvvalgte problemstilling.
I skal bruge alle tre fag til at belyse problemstillingen. I skal udforme en problemstilling, søge informationer, foretage undersøgelser og udvikle modeller. Det er kompetencer, som I skal kunne vise til den fællesfaglige prøve i naturfagene ved afslutningen af 9. klasse. Ved forløbets afslutning skal I vise enten en undersøgelse eller en model, som I har lavet i forbindelse med jeres arbejde.