Byg et atom
Byg et atom ved hjælp af en interaktiv animation, og undersøg, hvordan forholdet mellem protoner og neutroner skal være i en stabil atomkerne.
Indholdsfortegnelse
Baggrund
Et atom består af tre partikler: elektroner, protoner og neutroner. Elektronerne bevæger sig i baner rundt om atomets kerne. Der er særlige regler for, hvor mange elektroner der kan være i hver bane. Elektronerne er negativt ladede og meget mindre end neutroner og protoner. En elektron er cirka 1/2000 af en proton.
Inde i atomets kerne finder man protonen og neutronen. De har begge nogenlunde samme størrelse. En proton er positivt ladet, og en neutron er neutralt ladet. Det er antallet af protoner, der bestemmer, hvilket slags grundstof atomet er. Fx har hydrogen én proton, mens carbon har seks.
Hvis antallet af protoner og elektroner er det samme, siger man, at atomet er neutralt. Hvis antallet ikke er det samme, er atomet enten negativt eller positivt ladet. På samme måde skal antallet af neutroner og protoner passe sammen, så kernen bliver stabil. Ellers vil de positive ladninger fra protonerne frastøde hinanden og flå atomets kerne fra hinanden.
Læringsmål
- Jeg kan beskrive atomers opbygning.
- Jeg kan beskrive, hvordan forholdet mellem neutroner og protoner skal være i en stabil atomkerne.
Indgår i aktiviteten
- Interaktiv side: Byg et atom