Proteiner
Proteiner er kroppens byggesten. Både hud, hår og muskler består af protein. Proteiner er lange kæder af aminosyrer, der foldet sammen bliver til et protein med en bestemt funktion.
Fokusord
- Et protein
- En aminosyre
- En essentiel aminosyre
- En peptidbinding
- Denaturering
Proteiners funktion i kroppen
Proteiner har mange vigtige opgaver i kroppen. De fungerer blandt andet som byggemateriale, og både hud, hår og muskler er hovedsageligt bygget op af proteiner. Enzymer, der indgår i mange processer i kroppen, fx i nedbrydningen af den mad, vi spiser, er også proteiner. Andre proteiner sørger for transport af molekyler, og nogle fungerer som energikilde.
Vidste du, at ...
der findes omkring 100.000 forskellige proteiner i menneskekroppen?
10-20 % af den mad, du spiser, skal gerne bestå af protein. Energiindholdet i et gram protein er 17 kJ. Det er det samme som for kulhydrat. Protein findes i kød, æg, mælkeprodukter og grøntsager som linser og bønner. Men protein er ikke kun noget, vi får gennem maden. Kroppen kan nemlig selv lave proteiner fra andre kemiske forbindelser i kroppen.
Aminosyrer
Proteiner er opbygget af aminosyrer. De kaldes aminosyrer, fordi de indeholder en aminogruppe (NH2) og en syregruppe (COOH). Der findes mange forskellige aminosyrer. Det, der adskiller dem fra hinanden, er en speciel sidekæde (R). Det er nemlig sidekæden, der afgør, hvilke egenskaber aminosyren har. I kroppen har vi 20 aminosyrer i alt. 9 ud af de 20 aminosyrer kan kroppen ikke selv danne. Det betyder, at vi må sørge for at få dem gennem den mad, vi spiser. Disse 9 aminosyrer kaldes for essentielle aminosyrer.
Peptider
Når kroppen skal bygge et protein, binder den flere aminosyrer sammen. Aminosyrerne sættes sammen en efter en, så de sidder som perler på en snor. Bindingerne imellem dem kaldes peptidbindinger, og når der er skabt en lille perlekæde af aminosyrer, har man et peptid. Hvis kæden bliver lang, vil den begynde at folde sig sammen, og vi får et protein.
Proteinstruktur
Det er rækkefølgen af aminosyrer, der afgør, hvordan proteinet vil folde. Aminosyrerne binder sig nemlig til hinanden på kryds og tværs og skaber en bestemt 3D-struktur. Aminosyrerne har forskellige egenskaber, nogle har en positiv ladning, mens andre er negative. Der kan også være forskel i størrelsen på aminosyrerne og forskel på, hvor let de kan opløses i vand. Alle disse egenskaber tilsammen er med til at bestemme, hvordan proteinet fungerer.
Denaturering
Hvis et protein bliver varmet for meget op, vil bindingerne mellem kæderne brydes, og 3D-strukturen ødelægges. Proteinet vil ikke folde på samme måde længere og fungerer derfor ikke korrekt. Man siger, at det denaturerer. Når du fx koger et æg, bliver æggets proteiner så varme, at de går i stykker, og derfor stivner æggemassen. Der sker også en denaturering, når du er syg og har feber. Din kropstemperatur, der er højere end normalt, gør, at de sygdomsfremkaldende bakteriers proteiner denaturerer og derfor ikke længere virker. Bakterierne vil til sidst dø, og du vil blive rask igen.