Om portalen
I det følgende får du en oversigt over Danskfagets opbygning og indhold. Her kan du læse om vores visioner, tanker og idéer.
Danskfaget
Danskfaget er et komplet undervisningsmateriale, der dækker Undervisningsministeriets krav til danskundervisningen på mellemtrinnet.
På Danskfagets mellemtrinsportal er følgende fire punkter at finde i topmenuen: Forløb, Emner, Ressourcer og Aktiviteter. Disse fire menupunkter er alle sammen synlige for både lærere og elever.
Forløb
Under Forløb finder du både undervisningsforløb og årsplaner til 4.-6. klasse. Både forløbene og årsplanerne er opdelt i relevante klassetrin, således at det er nemt at finde et egnet undervisningsforløb til din klasse.
Årsplanerne er redaktørens pejling til dig som lærer. I årsplanerne finder du en nøje udvalgt progression i portalens indhold for henholdsvis 4., 5. og 6. klasse. Der er i årsplanen indtænkt tid til at supplere forløbene med individuel læsning og løsning af eksterne træningsopgaver, læseprøver og retskrivningsprøver.
Emner
Under Emner finder du en samling af fagtekster inden for danskfagets kerneområder. Teksterne er inddelt i følgende underemner: Faglitteratur, Skønlitteratur, Forfattere og perioder, Sprog, Medier og Retskrivning. De seks områder udgør en overordnet inddeling af det faglige materiale og kan anvendes som elevens opslagsværk.
På hver tekst finder du tekstens fokusord, som er vigtige at arbejde med som forforståelse til teksten. Alle vores tekster er multimodale, da vi anser billeder og videoer som understøttende for læseforståelsen.
Ressourcer
Under Ressourcer finder du et udvalg af værktøjer, som kan bruges til blandt andet læsning af fagtekster, arbejdsmetoder og bevægelse. Lærervejledningen kan også findes her, og dette menupunkt er derfor kun synligt for læreren.
Aktiviteter
Danskundervisningen skal være spændende og inspirerende for eleverne. Vi lægger derfor stor vægt på variation i aktiviteterne. Aktiviteterne er blandt andet inddelt i følgende kategorier: Litteratur, Praktisk, Drama, Skrivning, Faglig læsning, Film og tv, Sang og musik, Digital og Mundtlighed.