Projektopgaven – Fremtid
Om forløbet
Fremtiden er lige rundt om hjørnet. Den er det, der sker i morgen, og det, der sker om 100 år. Fremtiden er det liv, I skal leve, når I bliver voksne, og fremtiden er nye tidsaldre, som slet ikke har fået et navn endnu. Fremtiden er også nye opfindelser, klimaændringer og møder mellem mennesker. Hvilke tanker har I om fremtiden for jer selv? For Danmark? For verden?
I dette forløb skal I arbejde med at forberede, udarbejde og fremlægge en projektopgave ud fra overemnet Fremtid. I skal selv vælge et underemne, som I skal arbejde med.
Læringsmål
Indholdet
- Jeg kan arbejde tværfagligt og bruge min viden og mine kompetencer inden for flere fag.
- Jeg kan lave en problemformulering til mit delemne.
- Jeg kan arbejde med mit delemne på forskellige niveauer: beskrive, undersøge og vurdere.
Processen
- Jeg kan samarbejde med andre.
- Jeg kan planlægge min tid.
- Jeg kan indsamle informationer og bearbejde dem.
Produktet
- Jeg kan lave et produkt, der passer til mit delemne.
Præsentationen
- Jeg kan argumentere fagligt for mine synspunkter.
- Jeg kan disponere min fremlæggelse i forhold til tid.
- Jeg kan formidle min viden, så modtagerne bliver interesserede.
- Jeg kan præsentere et produkt, der passer til fremlæggelsen.