Stand- og trækfugle
Standfugle bliver det samme sted året rundt. Trækfugle flyver derimod hvert forår og efterår mange kilometer frem og tilbage mellem ynglepladser og overvintringsområder.
Fakta
Trækfugle: Fugle der kun opholder sig i yngleområdet i yngletiden.
Standfugle: Fugle der opholder sig i yngleområdet året rundt.
Det handler om mad
Jo tættere man kommer på polerne, jo koldere bliver det om vinteren. Længst mod nord er der om sommeren solskin døgnet rundt og rigelige mængder af insekter og andre smådyr. Til gengæld er der helt mørkt og meget få aktive dyr om vinteren. De insektædende fugle har ikke mange chancer for at finde føde om vinteren. De må overleve de kolde, mørke måneder et andet sted.
Det samme gælder for nogle af de fuglearter, der om sommeren yngler i Danmark. Er de afhængige af insekter, så må de trække sydpå om vinteren.
Hvor bliver de af?
Blandt de danske ynglefugle er der flere, som trækker helt til det sydlige Afrika om vinteren. For eksempel flyver de danske landsvaler op til 20.000 kilometer om året og flere hundrede tusind kilometer i løbet af livet. To af de arter, der ligner hinanden allermest i den danske fuglefauna, er løvsanger og gransanger. Men der er dog forskelle. De to arter synger forskelligt, og de overvintrer ofte i hver sin verdensdel. Løvsangeren flyver over Middelhavet og helt ned på den anden side af Sahara, hvorimod gransangeren overvintrer ved Middelhavet.
Vidste du, at ...
Havternen er den danske ynglefugl, der tilbagelægger de største afstande på sit træk? Havternen overvintrer ved Sydpolen.
Den lange flyvetur
Det er relativt let at forestille sig, hvordan en stor rovfugl kan svæve hele vejen til Sydeuropa eller Afrika på sine udbredte vinger, som den kun engang imellem basker med. Til gengæld er det rigtigt svært at forestille sig de udfordringer, der møder en lille fugl på langfart.
En sangfugl, som kun vejer 10-15 gram, skal medbringe en del brændstof – primært i form af fedt – for at være i stand til at overleve turen hen over lange strækninger, hvor den måske hverken har mulighed for at søge føde, vand eller skygge.
Hjemme bedst
For andre fuglearter er den bedste strategi at blive det samme sted året rundt. Arter som musvit og blåmejse kan skifte fra en sommerkost, der især består af insekter, til en vinterkost, der hovedsageligt består af frø og bær. Andre, som for eksempel gærdesmutte og fuglekonge, er særligt dygtige til at finde frem til de insekter og edderkopper, der ligesom standfuglene må klare sig gennem den danske vinter.