Få et digitalt indspark

Fremtidens undervisning bliver mere og mere digital. Det kræver, at de kommende generationer af lærere bliver klædt på til at udnytte, forholde sig til og inddrage det digitale på en meningsfuld måde i deres undervisning. Det vil Clio Online gerne bidrage til.

Du har gratis adgang

For at styrke de kommende læreres digitale kompetencer har vi givet alle Danmarks lærerseminarier og lærerstuderende gratis adgang til Clio Onlines produkter. Uden undtagelse. Gå til Cliouniverset, og log på med dit UNI•Login. Så er du i gang.

Vi kommer gerne på besøg

Alle vores redaktører er uddannede lærere og er altid klar på at fremlægge og diskutere platformen, både i formelle og mere uformelle sammenhænge.

En del af undervisningen

Vi deltager meget gerne i undervisningen som forberedelse til praktikken. Vi kommer også gerne ud og afholder workshops med udgangspunkt i vores portaler. Indholdet og undervisningsformen skræddersyr vi efter jeres ønsker.

Skal I være et stop på Clio Onlines Tour de Fredagsbar?

Hvis du inviterer, så dukker vi gerne op til din institutions fredagsbar. Vi tager en pølsevogn med os og sender vores mest festlige personale til en snak om digital undervisning over en ristet med det hele. Naturligvis på vores regning.