2015-målene
2015-målene var FN’s otte mål for bekæmpelse af blandt andet fattigdom og sult. Målene skulle nås inden 2015. Men tre globale kriser gjorde arbejdet sværere.
Hvad var 2015-målene?
2015-målene var FN’s otte mål for at bekæmpe fattigdom, sult, sygdomme, analfabetisme og diskrimination af kvinder. Hvert mål havde en række delmål og en plan for, hvordan det skulle lykkes at nå målene. Håbet var, at verden kunne indfri målene inden 2015 og derved skabe en mindre skæv verden i fremtiden.
Sådan opstod målene
2015-målene opstod på et FN-topmøde i år 2000, hvor 189 af verdens statsledere deltog. Statslederne aftalte otte mål for at sikre en værdig og bæredygtig fremtid for hele verdens befolkning. Det var første gang nogensinde, at så mange lande er blevet enige om så konkrete og tidsbestemte mål for udviklingsarbejdet.
Fakta
- 2015-målene var otte mål, som blandt andet gik ud på at bekæmpe fattigdom, sult og sygdomme.
- Målene blev aftalt i år 2000 og skulle nås inden år 2015.
- Der blev løbende holdt øje med, hvordan arbejder skred frem.
- Finanskrisen, klimakrisen og fødevarekrisen gjorde det sværere at nå målene.
De konkrete mål
- Halvere ekstrem fattigdom og sult
- Sikre grundlæggende uddannelse til alle
- Fremme ligestilling og styrke kvinders rettigheder
- Begrænse dødelighed blandt børn og spædbørn
- Begrænse dødelighed blandt gravide og fødende kvinder
- Standse udbredelsen af hiv/aids, malaria og andre sygdomme
- Sikre en miljøvenlig og bæredygtig udvikling
- Opbygge et globalt samarbejde om udviklingsarbejde
Målenes kendetegn
Det særlige ved 2015-målene var, at de var klart formulerede, at der var sat en tidsfrist, og at der løbende blev holdt øje med, hvordan arbejdet skred frem. Det var også afgørende, at alle FN’s medlemslande og Verdensbanken stod bag målene. Det var ulandene, som havde det primære ansvar for de syv første mål. Det sidste mål var ilandenes ansvar.
Forhindringer på vejen
Arbejdet for at nå målene blev vanskeligere af tre globale kriser. Finanskrisen ramte ulandenes økonomier hårdt. Klimaforandringerne førte til ekstreme vejrforhold, fx tørke og oversvømmelser. Og fødevarekrisen øgede priserne på mad, hvilket forøgede antallet af folk, der sulter. Især i Afrika syd for Sahara og det sydlige Asien var der mange tilbageskridt.
Blev målene opfyldt?
Da man nåede til 2015, kunne man konkludere, at aftalen førte rigtig meget med sig. Faktisk blev aftalen en milepæl i forhold til at udrydde den globale fattigdom og nød. Der har været store fremskridt på alle mål, og de fleste af målene blev opfyldt. Herunder kan man se, hvor langt 2015-målene nåede. Animationen viser vejen mod målene som et kapløb.