Opgavesystem

Sig farvel til rettearbejdet med selvrettende opgaver, prøver og træningsøvelser

Saml alle dine skriftlige opgaver på samme sted

"Jeg skal også lige ha' ordnet de 25 retskrivningsprøver fra 8.x. Det må blive søndag aften."

Det kan være svært at rette og bedømme opgaver. Det tager tid at gennemgå bunke efter bunke af papirer, og overblikket over elevernes standpunkter kan hurtigt ryge.

Heldigvis er der hjælp at hente.

Mød Opgavesystemet

Opgavesystemet er et tidsbesparende og lettilgængeligt værktøj med tre forskellige selvrettende opgavetyper.

"Med opgavesystemet sparer du oceaner af tid på det trivielle rettearbejde. Opgaverne retter sig selv, og dine elever modtager feedback med det samme. Samtidig kan du nemt differentiere og lave dine egne opgaver."

Hvilken slags opgaver får du?

Træningsøvelser

Gå på opdagelse i over 1.100 træningsspørgsmål i Clio Træningsøvelsers 21 forskellige interaktive opgavetyper med mulighed for integration af lyd og billeder. Dine elever træner færdigheder inden for sprogbrug, grammatik, ordforråd m.m., og du kan let følge med i deres progression uden at skulle have rettepennen frem.

Evalueringsopgaver

Evaluer hurtigt og effektivt dine elevers kompetencer inden for kernefaglige temaer. Opgaverne er sammensat for at dække fagenes centrale færdigheds- og vidensmål. Statistikmodulet giver dig et let overblik over besvarelserne, og du kan tilmed oprette dine egne opgaver, så de passer perfekt til dine elever.

Prøver

Med Clio Prøver kan du forberede dine elever med selvrettende digitale prøvesæt, der lever op til Undervisningsministeriets standarder for digitale prøver. Gør dine elever trygge ved prøveformen, og tilpas prøveforløbet til den enkelte elev.

Hvad siger dine kollegaer?

Jeg har i alle de år, jeg har arbejdet som lærer, lavet mine egne opgaver. Jeg vil gerne have, at evalueringen af undervisningen passer præcis til det faglige indhold, jeg har undervist i. Jeres opgavesystem gør det nemt at lave evaluering, der passer til min undervisning."

"Det positive er, at det er nemt og overskueligt at bruge systemet. Det negative har været opstarten, da man lige skulle lære, hvordan det hele fungerede. Men sådan er det jo altid i starten."

–  Mathilde Skjød, lærer på Dyhrs Skole i Slagelse

Fordele ved Opgavesystemet

Få mere tid til sjovere ting

De færreste lærere jubler over at rette opgaver i weekenden. Opgavesystemet retter opgaverne selv og serverer et overblik over elevernes besvarelser for dig.

Nemmere differentiering

Opgavesystemets statistikmodul giver dig resultater på både elev- og klasseniveau. Det gør det let for dig at holde styr på den enkelte elevs styrker og svagheder, så du kan differentiere derefter. Giv fx de stærke elever mindre tid til at besvare opgaverne.

Lav sjovere opgaver

Ud over at vælge mellem de mange færdige opgaver kan du lave dine egne multimodale opgaver med billeder og lyd. Kun fantasien sætter grænser.

Trygge elever

Dine elever kan øve sig alt det, de orker. Både på skolen, hjemmefra og i toget på vej til fætter/kusine-træf. Det gør dem tryggere ved egne evner og skarpt forberedte til afgangsprøverne.

Hvem har lavet opgaverne?

Opgaverne er både lavet af vores egne redaktører og af eksterne forfattere. Vores redaktører, der har lang erfaring fra folkeskolen, har lagt sidste hånd på alle opgaver.

Du kan altid være sikker på, at opgaverne lever op til Fælles Mål og ministeriets standarder for digitale prøver. 

Og hvis du ikke kan lide dem – så kan du nemt lave dine egne.

Må jeg se en opgave?

Prøver

Prøv en demo på et af vores prøvesæt her (scroll ned til bunden).

Clio Træningsøvelser

Prøv en demo på vores træningsøvelser her (scroll ned til bunden).

Clio Evalueringsopgaver

Prøv en demo på vores evalueringsopgaver her (scroll ned til bunden).

Den helt store gevinst

"Men jeg kan sagtens lave mine egne opgaver på papir. Jeg har gode opgaver i bøgerne, og der ligger masser af gratis opgaver forskellige steder på nettet."

Det er rigtigt. Der er masser af andre måder at give dine elever opgaver på. Bøger, hjemmelavede opgaver, gratisopgaver rundtomkring på nettet bare for at nævne nogle få muligheder.

Men ingen af de måder giver dig det, som du får i Mit Clio og Opgavesystemet:

Et hjem.

Vi har lavet den ultimative base, hvor du kan holde styr på alle skriftlige opgaver og dine elevers resultater. Til syvende og sidst er det det, der virkelig batter: At du får alle dine ting samlet på ét sted, hvor du har overblik og ikke skal spilde tid på at samle trådene fra 117 forskellige opgaver.

Uanset om du beslutter dig for at prøve det i dag, eller om du vil vente, så står døren altid åben.