Miljøet i et vandløb
Om forløbet
I Danmark er vi så heldige at have en masse vandløb. Men hvorfor er vandløbene så vigtige? I dette forløb skal I lære om vandmiljø og i den forbindelse undersøge vandmiljøet i det lokale vandløb. I skal med andre ord undersøge, hvordan dyr, planter og vandmiljø har det.
I forløbet skal I på tur til et vandløb. Et vandløb kan være en bæk, en å, en kilde eller en flod. Som forberedelse til turen skal I læse tekster om vandmiljø og om livet i et vandløb, og I skal lave en vandkikkert. Ude ved vandløbet skal I undersøge det med vandkikkerten, og bagefter skal I i grupper lave jeres egne undersøgelser. Hjemme på skolen skal I fremlægge jeres undersøgelser for klassen. God tur til vandløbet!