Insekter i vandet
Om forløbet
Insekter er overalt omkring os. I luften, i vandet og på jorden. De kan se meget forskellige ud, nogle af dem ser helt uhyggelige ud, og andre små og nuttede. De har dog alle sammen nogle fælles træk, og dem skal du lære om i dette forløb.
Forløbet starter med en video om insekter. I skal også ud af klassen og fange insekter. I skal indfange insekter for at studere dem og så slippe dem fri igen. Når I arbejder med insekter i vandet, skal I både læse om insekternes opbygning og prøve at finde ud af, hvilke slags insekter I fanger. I skal bruge jeres viden om insekter i vandet til at indrette jeres eget akvarium i klassen. Til sidst skal I også tegne et af de insekter, I har fanget, og hænge billedet op, så alle kan se det.