Digitalfaget – en ny portal til morgendagens digitale samfund

Hvordan får eleverne de digitale kompetencer, som den digitale virkelighed fordrer? Læringsportalen Digitalfaget er vores bud.

Til maj ser en ny portal dagens lys. Og den er ikke som de andre. Den handler om kompetencer, som alle snakker om og efterspørger, men som ingen har sat retningen for. Indtil nu! Med Digitalfaget sætter vi nemlig den digitale faglighed på skoleskemaet. 

Digitalfaget indeholder ved lanceringen digitalfaglige forløb, fagtekster og aktiviteter til udskolingen. Vi er dog i fuld gang med at videreudvikle portalen, så den i fremtiden også vil tilbyde digitalfagligt materiale til indskoling og mellemtrin.

Portalens indhold

Portalens materiale er fordelt over emnerne Digital kommunikation, Digital fremstilling og Programmering, og I kan glæde jer til at arbejde med alt fra digitale læsestrategier over digital produktudvikling til programmeringssprog.