Atletik II
Om forløbet
Du er lidt nervøs. Dine muskler spændes, og din vejrtrækning er tydelig. Du forsøger at kigge lige frem, men kan ikke lade være med at kaste et blik til siden for at se, om dine konkurrenter er klar til kamp. Bang! Starten går, og du suser af sted mod målstregen i din lokale udgave af Skole OL Atletik.
Forløbet "Atletik II" er tænkt som et grundlæggende atletikforløb, der kan gøre jer klar til at deltage i Skole OL Atletik. I skal prøve de fire forskellige atletikdiscipliner sprint, hækkeløb, længdespring og kast. For at binde de fire områder sammen skal I hver gang starte jeres undervisning med et lille spil. Spillet byder på udfordringer fra alle fire områder. Derefter vil I arbejde målrettet med en enkelt disciplin. Til sidst i forløbet skal I vælge en disciplin, som I forbereder jer lidt ekstra på.