Solceller i Danmark og Tanzania
Undersøg en solcelles strømproduktion, når Solen står forskelligt på himlen, og sammenlign strømproduktion med energiforbruget i Danmark og i en afrikansk landsby.
Indholdsfortegnelse
Baggrund
I de fleste udviklingslande er det kun de større byer, der har elværker. Landsbyerne har ikke adgang til elektricitet fra værkerne. De ligger samtidig ofte langt fra de større byer, så det er meget dyrt at forbinde dem til elværket. Adgang til elektricitet betyder meget for livet i landsbyen. Med blot en smule strøm kan en vandpumpe skaffe rent vand, en mobiltelefon kan oplades, og en lampe kan lyse op i mørket.
Når det ikke er muligt at få elektricitet fra et elværk, må landsbyerne skaffe det på anden vis. En dieselgenerator kan levere nok elektricitet til en lille landsby, men den kræver dyr diesel, som samtidig skal transporteres langvejsfra. Derudover larmer og forurener den, når den kører. Vindmøller og solceller er et bedre bud som strømkilde til landsbyerne. De kan dog være dyre i anskaffelse og leverer kun strøm, når solen skinner, eller vinden blæser.
Læringsmål
- Jeg kan undersøge energiproduktionen i en solcelle, når lyset rammer fra forskellige vinkler på cellen.
- Jeg kan sammenligne brugbarheden af solceller som primær energikilde i forskellige samfundsopbygninger.
I skal bruge
Solcelle | |
Ledninger | |
Multimeter | |
Kraftig lampe, gerne arbejdslampe | |
Stativ til lampen | |
Vinkelmåler | |
Lineal |