En god ven
Om forløbet
Her er Ea og Said. Ea er en pige, Said er en dreng. Ea og Said går i klasse sammen. De er venner. Ea og Said leger sammen i frikvarteret. Said hjælper Ea. Ea kan lide at lege med Said, fordi han er god til at finde på lege.
I dette forløb skal du arbejde med venskaber. Du skal se film om venskab og uvenskab. Måske du har lyst til at prøve at lege med nogle andre i klassen. Det kan du skrive om i vennebogen. Til sidst skal I lave nogle sjove lege sammen, så du kan lære de andre i klassen endnu bedre at kende.
Find forløbet "En god ven" på Alineas portal ved at klikke her.
Organisering af mål
Herunder bliver eleverne præsenteret for de mål, der er for dette forløb. Du kan læse mere om, hvordan du kan arbejde med målene, her:
Elever i børnehaveklassen vil have behov for at få hjælp til at reflektere over målene, hvorfor det er vigtigt, at målene gennemgås mundtligt i klassen.
Hvis eleverne har adgang til computer eller tablet, kan de bruge slideren til at vurdere sig selv. Hvis klassen ikke har computer eller tablet, kan målene printes ud, og eleverne kan tegne en smiley ud for hvert enkelt mål.
Uanset tilgang bør læringsmål for forløbet altid præsenteres for klassen. Læringsmål bliver derfor læst højt for eleverne. Giv plads til en mundtlig refleksion over målenes indhold. Eleverne har evt. brug for eksempler på, hvad målene indeholder.